Det Perfekte Gør-Det-Selv Projekt til Nybegyndere

Der er rigtigt mange mennesker derude, der godt kunne tænke sig, at lave noget gør-det-selv arbejde. Vi har faktisk en ganske stor gør-det-selv kultur her i landet, og det er derfor noget vi hele tiden ser omkring os. Der er programmer i fjernsynet, der viser imponerende gør-det-selv arbejde. Stort set hver eneste dag eksponeres vi for en reklame i fjernsynet, der sælger værktøj eller andet, til at udføre arbejde selv. Det er et tema der hyppigt tages op i magasiner, på YouTube og alle andre steder, hvor vi søger information og underholdning.

Der er også masser af rationelle grunde til gerne at ville gøre ting selv. Når vi selv kan udføre noget arbejde, så betyder det, at vi ikke er afhængige af andre mennesker. Det giver os en stærk følelse af selvværd og kompetence. Det giver os også mere kontrol, da vi nu kan udføre arbejdet når det passer os. Hyrer man andre til at gøre et stykke arbejde, så skal man til at tage højde for deres andre aftaler og prioriteter. Det kan samtidig godt være udfordrende at få kommunikeret nøjagtigt det man ønsker at få bygget. Udfører man selv arbejdet, så styrer man selv tiden og planerne.

Men bare fordi man er interesseret i at lave gør-det-selv arbejde, og har en god mængde motivation, så er det ikke sikkert man kommer i gang. Det kan nemlig godt virke overvældende, sådan at skulle lave gør-det-selv arbejde for første gang. Det er altid lidt skræmmende, at skulle gøre noget, man ikke har gjort før. Man kan næsten være sikker på, at man kommer til at lave fejl hist og her. Man skal ikke være bange for at gøre noget forkert: det er sådan man lærer. Det føles bare stadig ubehageligt, og det kan godt afholde folk fra at komme i gang.

Den anden ting der holder folk tilbage er, at de ikke ved hvor de skal starte. Der er en million forskellige gør-det-selv projekter man kan kaste sig over, men hvad er bedst for en nybegynder?

Når folk kommer til mig med disse problemer, så fortæller jeg dem altid, at de bør bygge sig et redskabsskur. Et moderne redskabsskur er utroligt simpelt at bygge, og man kan købe alle materialerne som ét stort samlesæt over hele landet. Det er altså en let og hurtig måde, at komme i gang med gør-det-selv arbejde på. Du er næsten garanteret succes, og hvis du har nogen problemer, så kan butikken med sikkerhed give dig råd og vejledning.

Det er samtidig en rigtig god start på din gør-det-selv rejse. Dit redskabsskur kan nemlig bruges til at opbevare alt dit værktøj, og du kan eventuelt indrette det som et lille værksted. Dit første projekt bliver altså et symbol og samlingspunkt for dine fremtidige projekter!