GearNYT

GearNYT

GearNYT er lukket pr. 1. marts 2017

Kære alle læsere og samarbejdspartnere,

Det er med stor ærgelse, at jeg annoncerer, at GearNYT lukker og slukker pr. 1. marts. Som den trofaste læser måske har bemærket, har aktiviteten fra vores side af været dalende i de sidste måneder, hvilket der er flere årsager til, men mest af alt har vi besluttet at vi vil fokusere på andre ting.

GearNYTs vision har altid været at vi ville bringe nyheder inden for teknologi så snart det sker og vi har haft en unik tilgang til editorials og anmeldelser, som vi ved at læserne har været glade for. Desværre føler vi ikke at vi kan leve op til vores vision længere, og da GearNYT ikke er et fuldtidsprojekt, er det blevet sværere at holde siden frisk.

Vi kan se, at der stadig er mange trofaste læsere på siden, hvilket vi er enormt taknemmelige for, men i stedet for at holde siden kunstigt i live, føler vi at det er bedre at lukke siden. GearNYT har været 6 fantastiske år med gode samarbejdsaftaler og pressekonferencer, der har bragt os til blandt andet Skotland og New York og over 3.800 artikler tilsammen.

Vi vil ikke mindst takke vores fantastiske læsere og frivillige skribenter, der har brugt tid på at læse/skrive med på siden. Måske vi vender tilbage med et andet koncept i fremtiden, men det bliver ikke under GearNYT-brandet.

Igen mange tak til jer alle læsere som har fulgt med!

De bedste hilsner,

Daniel Lomholt, Chefredaktør og grundlægger