Med andre ord: Det kan godt betale sig at holde øje med prisen på 2011-udgaven, når der ikke er større forskel på de to.
Det er blot en uges tid siden Samsung kunne annoncere deres Galaxy Tab 2 (7), og nu har de så annonceret Galaxy Tab 2 (10.1). Tabletten, der kører med Android 4.0 Ice Cream Sandwich, består af en 10,1-tommer LCD-skærm (1280 x 800 pixels), en 1 GHz dual-core processor, 1 GB RAM og 16/32 GB indbygget hukommelse.
På bagsiden er der et 3 megapixels kamera, et 1,3 megapixels kamera på fronten, Bluetooth 3.0, GPS, MicroSD-kort slot, og forbindelse via WiFi, mens en version med 3G også er på vej via quad-band HSPA+.
Ud fra disse specifikationer, adskiller de sig ikke markant fra øvrige tablets, og det forventes også at Samsung præsenterer deres Galaxy Note 10.1 tablet her på MWC 2012.
Samsung har endnu ikke afsløret hverken lanceringsdato eller pris for den nye Samsung Galaxy Tab 2 (10.1), og da denne skal erstatte sidste års model, forventer vi at den er klar i butikkerne i slutningen af andet kvartal.
Kilde: Android and Me





