Sidste år kunne Google introducere in-app køb til Google Play, men man har siden da ikke hørt ret meget til det. Nu er muligheden dog i dag endelig annonceret, som nu tillader abonnementer gennem Googles markedsplads, Google Play Store.
Fra Google Play kan brugere i apps nu vælge at tilmelde sig enten månedlige eller årlige abonnementer – dette kunne være praktisk til bestemte magasiner eller aviser, mens det dog også kunne være en mulighed i spil, hvor man som betalende eksempelvis har flere levels, bonusmateriale, og meget andet.
Det mest interessante i annonceringen var dog nok, at abonnementer ikke er begrænset af selve Android-applikationerne, da Google også har åbnet op for en web-baseret API for udviklere, hvorfra de kan tjekke status på abonnementet. Dermed vil et abonnement du har skrevet dig op til fra din telefon også i princippet kunne bruges på en hjemmeside. Når et abonnement er startet, vil brugere kunne ændre i dem – herunder betalingsmetoder og annullering.
Via: Android Developers






