Apple kunne i dag annoncere, at der i iOS 5-enheder, herunder både iPhone, iPad og iPod Touch, vil være en kameragenvej fra låseskærmen, så man direkte derfra kan gå til kameraet, og uden at skulle indtaste sit kodeord, hvis man har aktiveret dette. De billeder man før har taget, vil dog ikke kunne tilgås i så fald.
Sidste år blev applikationen Camera+ udelukket fra App Store, grundet at den havde denne funktionalitet, da den brugte en uautoriseret API.
En ny funktion i iOS 5 er desuden, at man nu kan trykke og holde kameraet, for at låse fokus og eksponeringen på et billede. Apple har desuden tilføjet en række nye funktioner til at redigere billeder med, heriblandt at man kan beskære, rotere og fjerne røde øjne på billeder.
Der har aldrig været en dedikeret kameraknap på iPhones, og Apple bringer i iOS 5 muligheden for at bruge volume-op knappen som en kameraknap.






