Eksklusivt: Første indtryk af Nokia N9 med MeeGo!

0

I dag drog GearNYT afsted til København, da vi var inviteret ud til 3Huset, hvor Nokia ville afholde en briefing, hvor kun udvalgte journalister var blevet inviteret. Chefredaktør for GearNYT, Daniel Lomholt tog afsted, og fik eksklusivt prøvet Nokias kommende telefon, N9.

Læs også: 3: Nokia N9 har den bedste smartphone-antenne

Hardwaren

Hardwaren i Nokia N9 er utrolig lækkert udført, og den er formet af ét stykke polycarbonat, der er gennemfarvet, så ridser er sværere at se, da coveret har den samme farve under “overfladen”.

Tager man et kig under motorhjelmen gennem der sig en 1GHz Cortex A8-processor, der må siges at være en lidt ældre én af slagsen, men det gør bestemt ikke noget, da telefonen reagerer mindst lige så godt som Galaxy S2 og iPhone 4.

Når man prøver telefonen bemærker man at den er meget kantet, men faktisk gør det ikke noget, da den på den måde føles bedre at holde om.

Der sidder en lækker 3,9 tommer AMOLED-skærm (gorillaglas) med en opløsning på 480 x 854 pixels, med en pixeltæthed på 251 ppi. Ting står helt skarpt på skærmen, og jeg vil godt tillade mig at sammenligne den med iPhone 4′s skærm.

Dimensionerne er på 116,5 x 61,2 x 12,1 millimeter, og den vejer blot 135 gram, der læner sig meget op ad iPhone 4′s størrelse, mens skærmen dog er større på N9.

Der er ingen fysiske knapper til at navigere rundt på telefonen med på N9, i modsætning til Android-enheder, der har de klassiske 4 knapper og iPhone, som har én hjem-knap.

Kameraet i telefonen er på 8 megapixels, men det er Carl Zeiss-objektivet, der gør hele magien. Der er desuden autofokus og en dobbel LED-flash i kameraet. Billederne som man har taget med mobilen er desuden i en super lækker kvalitet.

På højre side af telefonen sidder der en skru op/ned-knap samt en tænd/sluk-knap, mens der ikke er noget på venstre side. I toppen kan man isætte et MicroSIM-kort samt koble telefonen til computeren eller opladeren via USB, og så er der naturligvis en jackstick-indgang.

N9 kommer med NFC, som Nokia selv har udtalt, de vil gøre med sine kommende produkter. Her gjorde man meget ud af at fremvise et headset med NFC, hvor man blot skal berøre telefonen på bagsiden med det, og så er det faktisk tilsluttet – altså ingen bøvl med at tænde BlueTooth eller andet først. Når man ikke skal bruge det mere, skal man blot gøre det samme igen. Man vil kunne købe dette headset og nogle højtalere fra start af.

Softwaren

Som bekendt kører Nokia N9 med MeeGo-styresystemet, som Nokia i samarbejde med Intel har udviklet. Det er stadig uklart om Nokia vil komme med flere enheder med styresystemet, men da vi snakkede med Niels Kjelstrup, den danske produktchef for Nokia, lød det umiddelbart på ham, som om der ikke kommer flere enheder med styresystemet, mens han dog var lidt hemmelighedsfuld omkring det.

I modsætning til på andre styresystemer, herunder Android, hvor der fra standard er 7 hjemmeskærme, er der kun 3 på MeeGo. Du har henholdsvis en skærm, hvor du kan se alt din aktivitet, herunder notifikationer, tweets, og meget mere. Nr. 2 skærm er der du kan finde alle dine applikationer, mens du på den tredje skærm kan finde alle dine åbne programmer, skifte mellem dem, eller vælge at lukke nogle af dem.

Softwaren i telefonen kører glidende, og på trods af sin single-core processor, kører den mindst lige så godt som de store telefoner på markedet.

Efter at have prøvet Nokia N9 i en times tid i dag, savner jeg allerede nu på min permanente telefon, Optimus 2X, at slippe for de fysiske knapper. På N9 er der nemlig ingen, og det gør at du blot kan swippe dig ud af et program, mens det dog stadig forbliver åbent, og som du altid kan vende tilbage til.

Desværre understøtter N9 ikke flash, men derimod gjorde Nokia meget ud af at fortælle om HTML5-apps, som telefonen naturligvis understøtter.

Vil man gerne roote telefonen, er der rig mulighed for det, da der med telefonen medfølger software, så man kan få adgang til terminalen, og dermed opnå fuld root-adgang over sin telefon.

Når man tager et billede, til kameraet er klar til at tage et nyt igen, er minimal, og jeg tør godt sige, at det er det hurtigste kamera jeg endnu har set, hvad angår hvor hurtigt det reagerer.

Konklusion efter kort tid med MeeGo og N9

Jeg må indrømme at jeg er meget imponeret over Nokias nye telefon, og jeg tror at de har ramt plet med styresystemet. Programmer fra Symbian vil kunne benyttes på N9, da de er bygget på samme platform, hvilket åbner op for et helt hav af apps.

Det som jeg desværre tror vil skræmme nogle væk fra MeeGo og N9 er, at man ikke helt ved om Nokia vil komme med flere enheder med styresystemet, samt holde det opdateret, mens jeg dog herfra varmt kan anbefale telefonen, og styresystemet.

Snart tilgængelig i butikkerne

Den positive nyhed er, at N9 snart er klar på de danske butikshylder. Allerede om 3 uger, den 30. september, vil den nemlig kunne købes hos 3 og Telia, som er de eneste forhandlere der fra start af vil sælge telefonen.

N9 kommer i første omgang kun i en sort version med 64 GB, men senere er den også klar i magentarød og turkis, samt i en 16 GB-version.

Nokia kunne desuden fremvise nogle skins til telefonen, herunder i grønt og hvidt, og de havde ikke nogen præcis dato på hvornår disse kan købes, men de mener at man vil kunne købe dem omkring lanceringsdatoen, rundt omkring på nettet.

Allerede nu kan Nokia N9 forudbestilles, der koster 5.542 kroner med et abonnement hos 3.

Masser af billeder af Nokia N9!

Vi fik heldigvis skudt en masse billeder af det lækre vidunder, og de kan ses i vores store galleri nedenfor:

Klik på pilene eller talene, for at se flere billeder.

Opdateret: Husk at se vores anmeldelse af Nokia N9!

Del artiklen:

Om skribenten

Jeg har altid haft en kæmpe interesse for teknologi og gadgets, og efter at have skrevet på blogs og for andre, besluttede jeg i februar 2011 at starte GearNYT, som jeg nu dagligt driver med mine øvrige skribenter.

Skriv en kommentar