Barnes & Noble og Microsoft indgår strategisk samarbejde

0

For kort tid siden kunne Microsoft og Barnes & Noble annoncere et “strategisk samarbejde” på e-bogsmarkedet, hvor et nyt datterselskab vil blive oprettet under Barnes & Noble, som vil overtage den uddannelsesmæssige og digitale afdeling. Det endelige navn for den nye virksomhed er endnu ikke fastlagt, mens Microsoft har oplyst at de har investeret hele $300 millioner, svarende til 17,6 % af aktierne.

Med i investeringen følger der en Nook-applikation til Windows 8, som i firmaets pressemeddelelse netop er annonceret. Foreløbigt nævnes det nye firma blot som “Newco”, og det nystartede firma vil desuden have et tæt forhold til Barnes & Nobles butikskæde. B&N’s uddannelsesmæssige afdeling menes at være “en vigtig del” af Newco, med Microsoft og B&N i ryggen, som skal være med til at udbrede Nook Study softwaren for studerende og lærere.

Microsoft’s Andy Lees er glad for dagens nyhed, der mener at det nye samarbejde vil “fremskynde udbredelsen af e-bogslæsning på tværs af en bred række Windows-enheder”, og at der endda bliver tale om “en revolution på dette område”.

I forbindelse med lanceringen af Microsofts Windows 8, har teknologigiganten nu en god samarbejdspartner, som kan levere indhold til deres styresystem, og vi kan nok også forvente at se en applikation til Windows Phone i fremtiden. Modsat vil Microsoft også kunne hjælpe B&N med sin udbredelse verden over.

Sidste år var Microsoft og B&N i totterne på hinanden i forbindelse med en omfattende sag over Android-patenter, men det ser nu ud til at være stoppet efter annonceringen af partnerskabet.

Via: The Verge, Microsoft

Del artiklen:

Om skribenten

Jeg har altid haft en kæmpe interesse for teknologi og gadgets, og efter at have skrevet på blogs og for andre, besluttede jeg i februar 2011 at starte GearNYT, som jeg nu dagligt driver med mine øvrige skribenter.

Skriv en kommentar