Ballmer: 4 mio. licenser af Windows 8 solgt

0

Microsofts administrerende direktør Steve Ballmer har under BUILD-udviklerkonferencen netop afsløret at firmaets nye styresystem Windows 8 allerede er solgt i 4 millioner eksemplarer siden salget blev igangsat den 26. oktober. Samtidig fortæller Ballmer, at firmaets hardwarepartnere har sendt “tocifrede millioner af enheder” på markedet med Windows 8.

“Forbrugerne er spændte på at prøve de nye funktioner og hardware med Windows 8,” fortalte Ballmer. Der blev ikke afsløret salgstal for Microsoft Surface, men blot fortalt at kunderne også er meget interesserede i denne enhed. “Den store interesse og begejstring for Windows 8 og Surface har været overvældende” sagde Ballmer.

Som Ballmer også har fortalt før, er den nuværende generation af PC’er med Windows 8 “de bedste nogensinde”, og bruger man Windows 8 vil det bestemt være oplagt at købe en enhed med Windows Phone 8, “som giver de bedste skærme, kameraer og andre funktioner,” fortalte han.

Der er også store muligheder for udviklere, da det nye Windows-økosystem åbner op for in-app køb, og flere måder at kunne nå ud til kunderne på gennem Windows Store.

Del artiklen:

Om skribenten

Jeg har altid haft en kæmpe interesse for teknologi og gadgets, og efter at have skrevet på blogs og for andre, besluttede jeg i februar 2011 at starte GearNYT, som jeg nu dagligt driver med mine øvrige skribenter.

0 comments
Sort: Newest | Oldest